Beskrivelse
Pris: 84,95 pr kg – Bestil 4 og få den 5. gratis!
De små daggamle kyllinger ankommer til Poul i Løkken. Kyllingerne bliver kræset om. Deres liv starter indendørs i 30-35 grader døgnet rundt, for at give dem den bedste start på livet som frilandskyllinger.
Kyllingerne har adgang til vand, varme, foder og grønt i døgnets 24 timer.
Efter ca. 3 uger kommer de ud på friland. Her har de fri adgang til hvede, majs, majsensilage på en græsfold, hvor de har plads til at udfolde sig og nyde livet stille og roligt i 100 dage. Til sammenligning lever “discount-kyllinger” kun i ca. 38 dage..
Længere voksetid er sammen med en helt speciel fodersammensætning og motion helt afgørende for den unikke smag og struktur kyllingekødet får.
Kyllingerne er dejligt saftige og meget mere smagfulde. De kan ikke sammenlignes med almindelige fabrikskyllinger fra kølediskene.
Du kan købe kyllinger som hele eller i lækre udskæringer. Vi laver udskæringer i brystfilet, lår og overlår. De koster 69,- pr pakke eller du kan købe dem i vores 10-paks tilbud for 599,-
Kyllingerne bliver slagtet på det mobile fjerkræslagteri, under dyrlægekontrol, så de på intet tidspunkt bliver udsat for lang transporttid. På slagteriet bliver de pakket i pose, så de er lige klar til at tø op og tilberede i ovn, grill eller gryde.
Kyllingen udleveres fra frost, for at holde kvaliteten af dyret.
Kyllingerne vejer ca.2 2-2,5 kg pr. stk.





På Dyssegaarden bor æslerne Oscar, Valdemar og Kanel. Kanel og hans venner, Oscar og Valdemar er altid friske på at ride ture med børnene. De går ikke så hurtigt, men kan godt lide at blive nusset bag ørerne.
