Dyrene du kan møde
Alle dyrene på Dyssegaarden elsker, når I kommer på besøg!
– Men vi vil gerne bede jer om ikke at give dyrene mad, medmindre I har fået lov 🙂
– Og husk, at man ikke må åbne bure, hegn eller låger ind til dyrene.
Æslerne på Dyssegaarden
Oscar, Kanel og Valdemar er vilde med besøg og elsker at blive klappet! De er meget nysgerrige og tager alt i et roligt tempo. De elsker at tage en ridetur med de mindste børn (under 20 kg). Hvert år holder vi desuden fødselsdag for Kanel.
Grisene
Vores grise er meget selskabelige og elsker besøg! Tag forbi dem og nyd synet af frilandsgrise der har det godt.
Ludvig
På Dyssegaarden kan du bl.a. møde Broholmeren Ludvig som er født i 2019. Ludvig er en stor og glad gårdhund, der har rundet de 60 kg. God som dagen er lang og aldeles modtagelig for kærlige klap og nus.
Køerne
På Dyssegaarden har vi 4 køer. Her har vi 2 tyre og og 2 hunner. Den lille tyrer er kvie, af en af vores ene hun, og er vokset op på gården. De er nogle meget flotte kødkvæg af racen skotsk højlænder.
Geder
Gederne nyder livet på gården og elsker når der kommer besøg fra nogle af Dyssegaardens søde gæster.
Katte på Dyssegaarden
Vi har mange katte på gården, og de er med til at holde bestanden af mus nede. Søster holder til nede på gården. Emma, Louie og Ellie regerer i juletræerne, i laderne og alle steder hvor der uddeles nus og kæl. Kattene er vilde med børn, og de elsker at blive kælet.
Dyssegaardens høns er kun til glæde
Dyssegaardens høns er de perfekte lugemaskiner. De går frit på gården, når der ikke er fugleinfluenza. De giver den hyggeligste klukken og hjælper med at luge, rode i bede og holde græsset nede i juletræerne. Desuden giver de gårdens beboere fantastiske æg.
Kaninerne
På Dyssegaarden bor gårdens 3 kaniner: Hugo, Sommer og Kløver. Man er altid velkommen til at kigge på vores søde kaniner, men vi ønsker IKKE at lågen åbnes.
Får
Fårene kan man møde i juleperioden. De er til stor glæde for Dyssegaardens besøgende.
![]()
![]()
![]()
![]()
![]()
AT FÅ VORES NYHEDSBREV
- Gode tilbud fra Gården
- Invitationer til spændende aktiviteter
- Opskrifter på lækker julemad

På Dyssegaarden bor æslerne Oscar, Valdemar og Kanel. Kanel og hans venner, Oscar og Valdemar er altid friske på at ride ture med børnene. De går ikke så hurtigt, men kan godt lide at blive nusset bag ørerne.