Julenisseboden
I Juleboden på Dyssegaarden kan du hos Mona og Ellis købe alverdens fine og lækre hjemmelavede nisser, julehjerter, julepynt og juledekorationer. Alt overskud går ubeskåret til hjælpearbejde.
De producerer og sælger bl.a.:
- Nisser og dyr i mange forskellige udgaver
- Julepynt til at stå, hænge og klatre
- Ørestikker til børn og voksne med nisser, engle m.m.
- Hjemmestrikkede huer, sokker, vanter, sjaler m.m.
- Juletræstæpper, julesokker til gaver
- Forklæder til børn og voksne
- Julekjoler til de mindste ( 2-10 år)
- Quiltede børnetæpper og andre tæpper
- Kalenderlys, adventskranse, dekorationer, gravpynt
- Fuglehuse, foderrande og kopper med fuglemad
- Fuglehus med dram (til manden der har alt)
- Brugskunst
Hvert år i februar, tager Mona og Ellis tre uger til Gambia, hvor de har deres eget hjælpearbejde i gang – der hedder “Nurses Gambian Project”.
Hele salget fra Julenisseboden går ubeskåret og direkte til landsbyudvikling i Gambia, hvor projektet har et nært og kontrolleret forhold til befolningerne i byerne Pirang og Kuloro. Spørg gerne om projektet, når du kommer på besøg – vi har her at gøre med ildsjæle af allerhøjeste karat.

Udover flotte nisser og andet julepynt kan du også i juleboden købe utroligt flotte håndlavede fuglehuse, foderbrædder m.v. Det er Tømrermester Nicolai, der står for produktionen af dem.
De er virkelig flotte.
På Dyssegaarden bor æslerne Oscar, Valdemar og Kanel. Kanel og hans venner, Oscar og Valdemar er altid friske på at ride ture med børnene. De går ikke så hurtigt, men kan godt lide at blive nusset bag ørerne.
