Forplejning “Mums”
Vaffelhuset på Dyssegaarden
“Vaffelhuset” kan du dufte på lang afstand:-) Her serverer pigerne bl.a. vafler, gløgg, varm kakao, æbleskiver, sodavand og kaffe. Du kan også få lækre pølser, hotdogs og pommes frites. Alt er til rimelige priser – og du kan sidde og spise med familien i enten en af vores store Tømmerhytter, i Julecafeén eller ved vores mange udendørs spiseopstillinger.
Burgerhytten på Dyssegaarden
I Burgerhytten laver vores gode chefkok Nanna og hans hold, lækre hjemmelavede burgere med pulled pork og coleslaw eller flæskestegsburgere med rødkål og syltet agurk. Kødet er selvfølgelig Dyssegaardens egen kendte kvalitet. Til børnene laver vi lækre kyllingespyd og frikadellespyd med gnavegrønt.
Lækker saftig burger kun 70,- Velsmagende kyllingespyd og frikadeller kun 35,-
Pssssst. Nanna er meget dygtig – og du kan også besøge hende i hendes gode restaurant “WHY”. Du skal være velkommen til at spørge hende om gode råd til juleanden eller julestegen. Hun har altid en masse gennemprøvede fifs i kokkehuen.
Julecaféen på Dyssegaarden
Velkommen i vores hyggelige Julecafe. Her er det muligt at få et lille pusterum efter endt juletræsfældning. Mens poderne løber det sidste krudt af sig, er der lækker mormorkaffe på kanden, brænde i kaminen og lækre kager i kageskabet til den søde tand. Hvis man er mere end kagesulten, er det muligt at nyde gammeldags tarteletter med hønsekød i aspargescremesauce, tilsmagt med en slat fløde eller varm nisserisengrød, med en smørklat smør og kanel. Vi glæder os til at se jer:-)
Se flere billeder af jul på Dyssegaarden
![]()
![]()
![]()
![]()
![]()
AT FÅ VORES NYHEDSBREV
- Gode tilbud fra Gården
- Invitationer til spændende aktiviteter
- Opskrifter på lækker julemad

På Dyssegaarden bor æslerne Oscar, Valdemar og Kanel. Kanel og hans venner, Oscar og Valdemar er altid friske på at ride ture med børnene. De går ikke så hurtigt, men kan godt lide at blive nusset bag ørerne.